

Gruppedannelser og idégenerering
Nu skal I i gang med at finde på gode ideer til jeres podcast! En podcast kan handle om næsten alt – noget, I er nysgerrige på, noget I selv har oplevet, eller noget fra jeres fag i skolen.
Måske har I tænkt på, hvordan det var at være barn dengang din bedstemor var på din alder? Eller vil I hellere fortælle om jeres bedste minde – eller noget helt andet? Nu får I chancen!
Opgavebeskrivelse
1. Din lærer skriver en overskrift på tavlen, f.eks. ”Mit Liv”. Snak kort om, hvad den overskrift dækker over. I kan få inspiration i idékataloget nederst på siden.
2. Alene: Skriv ALLE de idéer ned du kan komme i tanke om. Tænk ikke over om de er gode eller om de kan lade sig gøre. Alle idéer skrives ned.
3. 2 og 2 – 5 min: Gennemgå jeres idéer sammen. Streg de dårligste idéer ud og lav en ny liste med jeres bedste idéer. Måske kan nogle af jeres idéer sættes sammen til en ny og bedre idé.
4. Fælles i klassen: Alle gruppernes gode idéer skrives op i et stort mindmap på tavlen.
Du skal bruge:
- Papir
- Blyant



















