
Lærervejledning
Om forløbet
Atuartut Nipaat introducerer alle mellemtrinselever til podcastkonkurrencen. I bliver guidet og vejledt via www.atuartutnipaat.gl gennem hele processen, bl.a. ved at planlægge, producere og indlevere jeres egen podcast.
I kan vælge mellem to kategorier, som er:
- Den gode fortælling
- Mit liv
I kan hente inspiration for hver kategori ved at gå ind på følgende link: https://atuartutnipaat.gl/forberedelse/idekatalog/
Alle fag kan deltage i podcast konkurrencen.
Vi opfordrer jer til tværfaglig undervisning, emneuger samt projektuger. I bør overveje, om I kan have et indbyrdes samarbejde med parallelklasserne om at deltage i konkurrencen.
Blandt de nominerede, vil der blive kåret en vinder. Vindernes podcast bliver sendt i KNR Radio.
Hvem kan være med?
Alle mellemtrinselever fra 4.-7.klasser i hele Grønland kan deltage.
Her er det vigtigt at huske på, at I ikke behøver at være øvet i podcasting for at deltage i Atuartut Nipaat.
Det er op til læreren hvordan man griber forløbene an: Man kan lave det til et forløb, en emneuge eller noget helt tredje – det er op til jer. Det er vigtigt at I overvejer, om eleverne selv vælger en kategori, eller om det er dig som lærer, der ønsker at rammesætte undervisningen ud fra et bestemt emne.
Hvordan foregår det?
Materialet er bygget op i 4 faser.
1.Lydens univers:
Her er det vigtigt at eleverne er kreative og legende – ved at være undersøgende.
Eleverne lærer, hvad lyd er, og hvordan den bruges i podcast. De lytter til eksempler, arbejder med stemmer og lydeffekter, og de lærer at redigere. Undervejs udvikler eleverne små lydproduktioner og lærer teknikken gennem processen.
2. Forberedelse
Eleverne kan selv finde på idéer til, hvad deres podcast skal handle om og lave research og planlægning. Eller kan læreren sætte en ramme for indholdet, og så kan eleverne finde på de gode ideer og skabe indholdet. De skal arbejde sammen, dele deres idéer og bygge videre på dem. Jo bedre forberedelse, jo nemmere bliver det at optage og redigere bagefter.
3. Produktion
Når eleverne skal indspille deres podcast, skal de huske på at anvende det tidligere lærte – fx foleylyd, effektlyd og god speak. De kan genbesøge deres gamle opgaver for inspiration. Når optagelse og redigering er færdig, kan eleverne lave deres egen plakat et logo til deres podcast. Det er ikke en del af konkurrencen, men hjælper med at formidle elevernes podcast.
4. Efterbehandling og aflevering
Lyt til klassens producerede podcast, og brug gerne tid på det fælles i klassen. Hæng også gerne elevernes plakater rundt om i skolen, som en del af udgivelsen af deres podcast.
Hvilke udstyr skal man bruge?
iPad er en nødvendighed, da den har de apps, man skal bruge, og som undervisningsmaterialet er bygget op på: GarageBand, iMovie eller Memo. I behøver ikke bruge mikrofoner eller andet dyrt udstyr – men god lyd er en fordel.
Ophavsret og persondata
Ophavsret
Brug kun lyde der er copyright-frit, fx fra:
- BBC sound
- Find the tune
- Pixabay
- bensound.com
Hvis podcasten har en visuel del, så kun brug billeder i selv har lavet eller hentet med tilladelse, fx fra Canva.
Husk at nævne hvor I har hentet jeres lydfiler fra, det viser respekt og troværdighed.
Persondata
Da podcast vinderne skal udgives i KNR Radio, er det vigtigt at få samtykkeerklæring fra forældrene. Den samtykkeerklæring kan hentes på linket nedenunder.
Undgå at nævne adresser, telefonnumre, følsomme oplysninger eller noget, der kan identificere personer uden samtykke.
Få samtykke, hvis I bruger andres stemmer, navne eller personlige oplysninger. Det gælder både elever, lærere og eksterne personer.
Indhent tilladelse skriftligt eller mundtligt, og informerer om, hvordan podcasten skal bruges og deles.
Relevante apps:


iMovie
iMovie kan bruges til at lave podcasten. Appen er nem at anvende, den er derfor oplagt til de yngste klasser på mellemtrinnet.
Der vil i materialet være værktøjsvideoer til de funktioner som eleverne skal anvende i opgaverne
Klik på dette link for at lære mere på Kivitsisa-akademi.

GarageBand
GarageBand kan også bruges til at lave podcasten. Appen er lidt sværere at bruge og der er flere funktioner at arbejde med. Appen kan derfor anvendes til 6-7. klasser, hvis eleverne er lidt mere øvet i at bruge iPad og lydprogrammer.
Der vil i materialet være værktøjsvideoer til de funktioner som eleverne skal anvende i opgaverne.

Memo
Memo er enkel og let at gå til, hvilket gør den velegnet til elever, der er nye i arbejdet med lyd. Memo har færre funktioner end GarageBand og fokuserer primært på optagelse og afspilning, så eleverne kan koncentrere sig om fortælling, speak og indhold. Appen egner sig derfor særligt godt til mellemtrinselever, der ønsker en enkel indgang til podcastarbejdet.
I materialet vil der være værktøjsvideoer, som trin for trin viser de funktioner i Memo, som eleverne skal anvende i opgaverne.

Freeform
Freeform er en uendelig multimodal tavle. Appen kan anvendes til blandt andet idéudvikling.
Klik på dette link for at lære mere på Kivitsisa-akademi.

Padlet
Padlet er en visuel tavle. Appen kan anvendes til idéudvikling og hvis eleverne skal vise noget på klassen.
Klik på dette link for at lære mere på Kivitsisa-akademi.

Showbie
Showbie er et digitalt klasseværelse. Eleverne kan gemme deres projekter, få tildelt opgaver, dele filer og meget andet.
Klik på dette link for at lære mere på Kivitsisa-akademi.


















